Hvert år har der gennem 33 år været interesse for lokalhistorien i Brøndum, Grove, Rettrup og Hvidbjerg. En gruppe, der altid er åben for nye interesserede, har holdt møder på skolen hvert år – på nær i 2020. Men nu tager vi fat igen, og det bliver i Hvidbjerg Aktivitetshus.
Der bliver en åbningsaften i januar i Aktivitetshuset, hvor der fortælles og vises billeder om noget af det, der arbejdes med for tiden. Der bliver også to aftener i februar og marts, hvor der fortælles om det, som de fremmødte har på hjertet om ”gamle dage”.
Da der endnu ikke kan bookes lokaler i Aktivitetshuset, må interesserede orientere sig i Spøttrup Ugeavis og Skive Folkeblads Midt på Ugen (begge om onsdagen) allerførst i januar eller i ”Julekort 2021”, der kommer til alle interesserede i december og også på Opslagstavlen for Brøndum-Hvidbjerg-Rettrup Facebookside – om hvornår vi mødes.
Lokalhistorisk Gruppe for Brøndum og Hvidbjerg sogne.