Indlæser Begivenheder

Genoplivning af den gamle Camp Hvidbjerg

Det herrens år 2011 – tror vi nok – havde Camp Hvidbjerg sin debut!

Dengang var det en markering af sidste skoledag for børn og familier på Hvidbjerg skole. Alle valfartede til pladsen bag skolen med campingvogne og villatelte, for at markerer at nu var sommerferien i gang!

Nu vil vi forsøge at genoplive den gamle tradition – i nye klæder! Lokationen er ændret til plænen omkring Aktivitetshuset! Det er ikke længere forbeholdt børnefamilier – vi vil så gerne samle ALLE i byen. Både de helt unge og de helt gamle, både storfamilier og dem der nyder sit eget selskab.

Og i stedet for at fejre sommerens komme, vil vi i år følge sommeren til dørs!

Den 6. september inviterer vi derfor til Camp Hvidbjerg ved Aktivitetshuset.

Vi håber at dagen bliver hyggelig, afslappet og uhøjtidelig.

Nedenstående er et program, men det er kun vejledende. Kom når du har tid!     

Dagens program

6. september 2024:

Kl. 16 – 17         – slår vi lejr

Medbring selv telt, madras, sovepose, og hvad du ellers har brug for.

Kl. 17:00           – vil der være spas og ballade på plænen

Vi efterlyser gode ideer til underholdning – så kom frisk. Ring eller skriv til Maiken på 29905005

Kl. 18:00           – starter vi bålet op til aftensmaden

Kl. 19.30           – hygges der omkring bålet.

Kl. ca. 21.30     – gad vide, om nogen arrangerer et lille natløb…?

Vi går i seng i ordentlig tid, så vi er klar til byfestens start med morgenmad kl. 9.30 efterfulgt af friluftsgudstjenesten.