Udviklingsplanen for Hvidbjerg Aktivitetshus er blevet til på et visionsseminar over to dage med deltagelse af lokale interessenter og kommende brugere. Vi er selv stolte over planen og vil gerne fremhæve:

Vores mission
Hvidbjerg Aktivitetshus er lokalområdets fælles samlingssted. Aktivitetshuset er rammesættende for fællesskabet i lokalområdet. I samarbejde med foreninger, institutioner, borgere og andre samarbejdspartnere sikrer vi, at der er attraktive og fleksible inde- og udefaciliteter, som rummer idræts- og  kulturaktiviteter, der henvender sig til alle borgere.

Vores vision

Vi har sikret, at der er attraktive og unikke lokaler og tilbud til alle borgere. Vores tilbud tiltrækker også borgere fra nærliggende byer. Vi er mangfoldige. Vi favner, høj puls og hvilepuls, inde og ude, organiseret og selvorganiseret idræts samt andre kulturelle aktiviteter. Vi er kendt for at være troværdig.

Vores værdier

  • Fællesskabet er i højsædet. Der er plads til alle, der har lyst til at være med.

  • Vi er ansvarlige og der er tillid, respekt og troværdighed om vores virke.

  • Fleksibilitet og kvalitet er nøgleordet i forhold til optimal udnyttelse af lokalerne og borgernes ønsker om fleksible træningsmuligheder og sociale aktiviteter.

  • Vi er rummelige og huset og aktiviteterne er med til at skabe nye venskaber, glæde og godt humør.


Få mere at vide om Hvidbjerg Aktivitetshus, og de ønsker lokalbefolkningen har til husets anvendelse ved at læse planen, som kan hentes her:

udviklingsplan

Kontakt os på post@hvidbjergborgerforening.dk
Webmaster: Maja Løndal - michaelogmaja@mail.dk