Er du interesseret i et aktivt liv og et aktivt lokalsamfund?

Til alle interesserede borgere i Hvidbjerg, Rettrup og Brøndum:
Vi er i arbejdsgruppen i fuld gang med at realisere Hvidbjerg Aktivitetshus og vores seneste tiltag har været et missions- og visionsseminar, hvor første udgave af husets retningslinjerne blev nedfældet. Den officielle version er nu under udarbejdelse og vil blive offentliggjort, så snart den er klar. Men arbejdsgruppen har allerede taget hul på opgaverne, som de nye retningslinjer udstikker. 

Jeg har fået til opgave at samle et hold af lokale borgere, som vil være med til at bestemme og forme de aktiviteter, som aktivitetshuset i fremtiden vil være omdrejningspunkt om.

Så hvis du er interesseret i at hjælpe med en afgrænset, men spændende og vigtig opgave, så giv besked til mig. 
Eller kender du til nogen, som passer til profilen, så prøv at bringe ham/hende på banen, så vi får stillet det bedst mulige hold.

Med venlig hilsen
Jacob Rytter
Medlem af arbejdsgruppen aktivitetshus
Kontaktinfo: Holstebrovej 435, Mobil: 20 75 26 55, 
jr@pc-smeden.dk

Kontakt os på post@hvidbjergborgerforening.dk
Webmaster: Maja Løndal - michaelogmaja@mail.dk